TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danske spillere blev halvmillionærer

af | Nyheder

To danske spillere vandt over en halv million i V75-spillet på Jägersro.

Twist and Shout med Jeppe Juel sænkede mange V75-kuponer, da de vandt til 50 gange pengene. Foto Kanal 75

Jeppe Juels sejr med 50-oddseren Twist and Shout i 4. Afdeling i V75-spillet slukkede drømmen om at ramme  7 rigtige hos mange spillere.

Og da Danne Edel lidt senere sejrede for Bjørn Goop til 30 gange pengene, var der blot 64 systemer tilbage til sidste afdeling.

Her indfriede favoritten Angle of Dark med Robert Bergh forventningerne og førte fra start til mål.

Men igen var Jeppe Juel tæt på at lave en overraskelse, idet han besatte andenpladsen med Triton Neergård, og havde parret fanget Angel of Dark, så ville V75-gevinsten været blevet på 8,9 millioner kroner. Nu blev gevinsten for 7 rigtige 474.,625 kr.

Victory Kåsgård, der ville have udløst en V75-gevinst på 1.1 mio. kroner galoperede fra start.

Blandt de 42 V75-systemer, der havde syv rigtige, var to spillet hos DanToto.

Det ene system vandt 553.450 kroner og var opbygget med to ugarderede afdelinger, mens det anden system havde tre ugarderede afdeling og blot kostede 660 kroner, vandt 519.800 kroner.

Også i V5-spillet var de danske spillere dygtige.

Her var der tre vindende kuponer hos DanToto, der hver vandt 40.289 kroner.

De var spillet for hhv. 768, 720 og 100 kroner