TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danske sejrsheste mødes på Åby

af | Nyheder

I V86-spillets 3. afdeling på Åby Travet i aften mødes de to sejrsheste Victory Hellebjerg med Jeppe Juel og Tough Macoy med Johnny Olsen.

Victory Hellebjerg med Jeppe Juel

Victory Hellebjerg med Jeppe Juel

Selv om Jeppe Juel nok gerne ville have haft et startspor lidt længere ude på vingen end nummer 1, så må man alligevel sige, at Victory Hellebjerg har vundet lodtrækningen i forhold til Tough Macoy med Johnny Olsen.

Tough Macoy, der har vundet sine tre seneste starter ret overbevisende, har trukket spor 12.

Spillerne har da også gjort Victory Hellebjerg til favorit i løbet – i skrivende stund er den spillet på 39% af kuponerne.

Tough Macoy er bare afkrydset på 5%.

Tough Macoy med Johnni Olsen har nu vundet tre sejre i træk. Arkiv Hesselborg Foto

Tough Macoy med Johnni Olsen har nu vundet tre sejre i træk. Arkiv Hesselborg Foto

En tredje hest ekvipage i løbet er 6 Aparte med Flemming Jensen, der er afkrydset på 11%.

I 7. afdeling er der også pæn dansk repræsentation.

Ganske vist er Napoleon CD favorit på 37 %, men Peter Jensen-trænede Tango Vang med Christoffer Eriksson er næstfavorit på 23%.

Jeppe Juel sidder bag Tonicetobetrue, der i seneste start satte hurtigklassen til vægs i Aalborg, og er blot spillet på 7%.

Det skyldes, at den er havnet udvendigt på vingen med spor 8, men skulle det lykkes Jeppe Juel at finde en god placering i feltet fra start til Ens Snapshot-sønnen, kan Tonicetobetrue være et godt vinderbud.

Her er Steen Juul med bag 9 Rolf Lynghøj, der er spillet på 5%.

Også uden for V86-spillet er der danske heste og kuske til start – se mere i baneprogrammet, der kan downloades fra dette link – klik her