TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danske sejrsheste fortsætter

af | Nyheder

Dior Vincent og Brage Hindø har nu vundet hhv. tre og fire sejre på stribe i Norge.

Dior Vincent (Pearsall Hanover), der i november måned blev solgt til Norge, har indledt sæsonen på imponerende vis og vandt i dag på Bjerke sin tredje sejr på stribe.

Dior Vincent er udlejet til amatørtræneren Robert Granli og blev kørt til sejr af Marius Høitomt i rekordtiden 1.13,0a/1600 meter. Der var 20.000 NOK til vinderen, der er opdrættet af Stutteri Vincent.

Samme førstepræmie var der til Valokaja Hindøs helbror Brage Hindø (Great Challenger), der med Magnus Teien Gundersen i sulkyen vandt sin fjerde sejr på stribe i tiden 1.13,2a/1609 meter.

Brage Hindø trænes af Frode Hamre og er opdrættet af Lone Hindø.

Vi noterede også dansk sejr på Gävle, hvor Stutteri Laser-opdrættede Darling Laser (Keep On Flying) var på pletten for Mika Forss i tiden 1.15,6/2140 meter.

Der var 25.000 SEK til vinderen, der trænes på Umåker af Aleksis Kytölä og ejes i Finland.