TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danske på Elitauktionen – 1

af | Nyheder

Vi præsenterer i et par artikler de 12 åringer, som danske opdrættere i aften fremstiller på Elitauktionen på Wenngarn Slot uden for Stockholm.

Syv danske opdrættere fremstiller tilsammen 13 åringer på årets første auktion i Norden, Elitauktionen.

Elitauktionen har gennem mange år auktionen, hvor det bedste svenske opdræt blev fremstillet, men har fået konkurrence af august-auktionen, der også afholdes på Wenngarn.

94 heste er optaget i Elitauktionens katalog og i skrivende stund er 10 åringer slettet.

Vi præsenterer de åringer, som danske opdrættere kommer med:

Bo Jondahl:

32 Easy So Easy – hingst v. Broad Bahn – Deni Cheval (Running Sea) 1.12.6 – 1.088.500 SEK.

Broad Bahn, der er Hambletonianvinder og opstaldet hos Peter Fog på Ansager har haft et par fine vindere inden for den seneste uge. I lørdags vandt 4-årige Auto Bahn og torsdag 3-årige Complete.

Deni Chevals ældste afkom er 6-årige Coolwater Inn (Going Kronos) 1.12.2 – 32.467 Euro. Næste afkom, Daydream In (Going Kronos), der er 5-år har været væk i mere end et år fra løbene, men var i april i Prøveløb, hvor den blev godkendt i 1.18.6/2140 m.

Embrace my Dream

52 Embrace My Dream – hoppe v. Up and Quick – Langala Dream (Credit Winner).

Avlet med en overvægt af fransk blod på amerikansk blod. Faderen Up and Quick vinder af Prix d’Amerique og Prix de Paris (4150 m), men kan også sprinte. Vandt i april i 1.09.4/1609 m – og det gav billet til Elitloppet på søndag. Første årgang er to år i år.

Moderen Langala Dream er især kendt for amerikanske Lorenzo Dream (Taurus Dream) 1.10.7n – 908.418 dollars. Kommer ud af en stærk fransk moderstamme.

90 Eye for Showtime – hoppe v. Broad Bahn – Ultra Håleryd (Trade Balance) 1.15.9 – 49.954 SEK.

Samme fader til 32 Easy so Easy.  Moderen har også født de tidlige Real Showman 1.11.3 – 760.000 SEK og Sophias Blush 1.12.0 – 1.3 mio. SEK. Mormor Blitzy Sund var en tophoppe, der også har gjort det godt i avlen.

Frank og Preben Sørensen:

9 Going Behind –  hingst v. Infinitif – Voyance (Buvetier d’Aunou).

Meget Dubois-blod i denne hingst, hvis navn er fra galopsporten – going behind, bliver der sagt, når hestene i et engelsk galopløb blev dirigeret om bag startboksene for at blive klar til at starte.

Infinitif har slået sit navn fats som en betydende avlshingst på begge sider af Atlanten og moderen har med Fajance (Daguet Rapide) 1.12.0 – 662.269 SEK vist, at hun kan avle. Hun har da også samme moder som Coktail Jet!

Going Behind

41 At the Post – hingst v. Love You – Havana J P (Promising Catch).

Igen blod fra Dubois-dynastiet. Navnet stammer fra galopsporten. At the Post – så er man ved startstedet!

Love You behøver vist ingen præsentation.  Hidtil bedste afkom efter Havana J P er Ecco Flax 1.12.6 – 582.550 SEK. Fra moderlinjen kommer bl.a. den kendte avlshingst Biesolo.

84 New Direction – hoppe v. Love You – Stay with Us (Andover Hall). 1.14.0 – 164.574 SEK.

Helsøster til topaktuelle Niky Flax, der har vundet tre af sine fire sidste starter. Senest i mandags på Halmstad, hvor vandt trods en hård rejse. Her har navnet ingen forbindelse til galopsporten!

Vi fortsætter gennemgangen af de danske åringer på Elitauktionen i en ny artikel