TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danske opdrættere sælger på Solvalla Yearling Sale

af | 12. aug 2024 | Nyheder

Tirsdag afholdes en af Sveriges største auktioner over åringer, Solvalla Yearling Sale og blandt de anmeldte heste er to fra danske opdrættere.

Det er Stutteri Wynn og LN Trotting, der har anmeldt hver sin åring til auktionen.

Stutteri Wynn kommer med hingsten 35 Vince Wynn (SE), der er efter Calgary Games – Wow v. Trixton.

Vince Wynn kommer fra Calgary Games første årgang og han er også moderens første føl.

Wow har Hambletonian Oaks-vinderen m.m., Bold and Fresh (SJ’s Caviar) som mor.

Det er også en hingst, som LN Trotting kommer med, 124 Midnight Million, der en af blot fire hingste på auktionen, der har topaktuelle Tactical Landing som far!

Moder til Midnight Million er Godiva Ås (Chocolatier) 1.14.4 – 218.000 SEK, der tidligere har bragt bl.a. Ontario Bro (A Mysterious Love) 1.12.1 – 469.811 SEK.

For norske Thaihester Egernsund har LN Trotting også 76 Thai Medina – en hoppe efter Face Time Bourbon – Gematria v. Explosive Matter med til Solvalla.

Thai Medina er trekvartsøster til Thai Ohio (Brillantissime) 1.10.9 – 453.830 SEK.

Også Milgun Farm i Nordjylland fremstiller åringer for kunder.

Maria Juel Nielsen tager turen til Solvalla med 46 Forum Romanum – hingst efter Calgary Games – Heaven Mearas v. Muscle Hill – det er hoppens første afkom – og endnu en hingst, 125 Fenway Park efter Walner – Vivacious Allie v. Muscle Hill – rekord 1.10.9 – 1.268.508 SEK.

Fenway Park kan blive en af auktionens dyreste heste – i fjor solgtes hans helsøster Eire på Solvalla-auktionen for 3.4 millioner SEK!!

De to åringer ejes begge af Ecurie Diocles AB

Nordic Horse Farm, der har sine følhopper og opdræt opstaldet hos Bjarke Thomsen, Stald Nødgård skulle have haft tre åringer med på auktionen, men de er slettet og vil i stedet komme på Åby auktionen til september

Link til Solvalla-auktionens hjemmeside – klik her