Fredag afvikles den svenske Derbyauktion på Jägersro med start klokken 18.00 – tre danske opdrættere har anmeldt tilsammen seks heste.
Med baggrund af de priser, der blev opnået for afkom efter Idao de Tillard på onsdagens franske auktion – og det faktum, at åringen Oddson Rain har samme moder som den lovende 3-års hoppe Morning Rain (Face Time Bourbon) 1.12.8 – 1.8 mio. SEK i seks starter – så kan Thomas Lind-Holm sikkert forvente stor interesse for 98 Oddson.

Og mon ikke også Stutteri Wynn kan forvente interesse for sine to afkom efter Face Time Bourbon, 27 Jackson Wynn og 90 Walker Wynn.
Desuden sælger Stutteri Wynn hoppen, Wendy Wynn (Maharajah), der jo kan tilmeldes million-serien Royal Lunden, hvis den importeres til Danmark inden årsskiftet – og sættes i dansk træning
Peter Simoni sender to heste i ringen
37 Olympia Simoni (Quite Easy) og 89 Olsen (Traders).
Budgivningen åbner fredag morgen klokken 08.00 – link til auktionens hjemmeside – klik her
