TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danske køb på tirsdagens auktion

af | 1. nov 2017 | Nyheder

Tre heste blev købt til Danmark på tirsdagens internetauktion, som den svenske Opdrætterforening arrangerede.

To følhopper og en løbshest kommer nu på danske hænder.

For 36.000 SEK fik Jens Heide sidste bud på den 5-årige følhoppe Tiny Pearl, der er efter Donato Hanover – In the Shell og i fol ved One Too Many – der skal betales 15.000 SEK ved levende født føl.

Tiny Pearl

Tiny Pearl startede to gange og tog bedst en andenplads i 1.17.9 – hun tjente 25.000 SEK. I år har Tiny Pearl fået hingstføl efter Going Kronos.

Tiny Pearl, der var  i Stall Segerhuvas eje kommer ud fra en af staldens klassiske moderlinjer, der går tilbage til Pompanette.

Stanley Simonsen købte den 4-årige følhoppe Alisa America, der er efter Raja Michi – Damariscotta – en helsøster til avlshingsten Andover Andover.

Alisa America, der har rekord 1.15.0 og tjent 49.600 SEK,  er i fol ved Djali Boko, –  der skal betales 30.000 SEK ved levende født føl.

Per Damberg, der tidligere har købt løbsheste på disse internetauktioner, fik sidste bud på 8.000 SEK på den 5-årige vallak Tommasi (Rite On Line), der så sent som i søndags var nummer to på Umåker i 1.18.3a/2140 m. Tommasi har i alt startet 33 gange, har vundet 1 sejr, 3 anden- og 2 tredjepladser og tjent 78.300 SEK. Den har rekord 1.16.4.

Auktionens dyreste hest gik til Finland.

Der var den italienskfødte hoppe Merci (Daguet Rapide – Lovely Godiva), der er i fol ved Yankee Glide, der blev solgt for 206.000 SEK til Finland. Hertil kommer hingstepenge ved levende født føl på 50.000 SEK.

Se hele salgslisten – klik her