TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danske håb i svensk Breeders Crown

af | Nyheder

I eftermiddag køres der finaler i Breeders Crown på Eskilstuna og i tre af finalerne er der danske heste til start.

I fjor vandt Thomas Lind-Holms opdræt, Ganga Bae (Muscle Hill) finalen i Breeders Crown for 3-årige hopper.

I år forsøger hun at vinde finalen for 4-årige hopper og igen med Jorma Kontio i sulkyen.

Ganga Bae, der med en sejr kan runde 5 millioner SEK i indkørte præmier, har dog ikke være så fremtrædende i årgangen i år, som hun var i fjor, men efter forhåndsfavoritten 2 Mascate Match er udgået, er søndagens finale blevet mere åben, og 9 Ganga Bae er bestemt ikke uden mulighed for at vinde førstepræmien på 800.000 SEK.

I finalen for 3-årige hopper starter 5 Hill’s Angels (Muscle Hill), der er opdrættet af Panamera Racing som fortsat ejer den sammen med Rene Egebro.

Hill’s Angel er i træning hos Björn Goop, der imidlertid kører 1 Eagle Eye Sherry (Bold Eagle), der kommer med tre sejre i træk.

Hill’s Angel skal som i semifinalen, hvor hun var kort slået til andenpladsen, køres af Carl Johan Jepson.

Hills Angel er bestemt også en vindermulighed.

I finalen for 3-årige hingste starter Stald Ritas nyerhvervelse 10 Gilmore Trot med Magnus A Djuse, men parret ser ud til at få det svært.

Det samme kan siges om 7 Hulken Sisu, der ejes af den nordmanden Stig Flaatas danske selskab, Flaata Stable APS.

Hulken Sisu, der solgtes på Eliauktionen for 525.000 SEK, er i øvrigt tilkørt hos Peter Jensen – den trænes nu af Jerry Riordan og køres af Carl Johan Jepson,

Ï Breeders Crown for 4-årige hingste/vallakker mødes de to Robert Bergh-heste, 2 Power (UET Grand Prix-vinder) med Ôrjan Kihlström og 3 Hail Mary (svensk derbyvinder) med Per Lennartsson.

Udover Gilmore Trot har Stald Rita også heste til start i 8. løb, nemlig 1 Eldorado med Marcus Lillius samt 6 Father of Sun med Emma Smedeby – her starter også den tidligere Team Juel-hest Don Cash med Dante Kolgjini – det er første start efter Ready Cash-sønnen blev solgt til Kolgjini-stalden.