Det er ingen let opgave Tomas Malmqvist-trænede Empire med Eric Raffin kommer på, når den starter på lørdag på Vincennes i Gruppe III-løbet, Prix de Chenonceaux over 2700 meter.
Der kommer blot 11 heste til start, og det er første gang siden februar Empire (Västerbo Prestige) er til start.
Opgaven bliver hård for i feltet findes bl.a. den italienske hoppe, Ampia Mede SM (Ganymede) med Franck Nivard, der har vundet sine seks sidste starter.
Ja, siden Ampia Mede SM er kommet i træning hos Fabrice Souloy har hun startet 10 gange – har vundet 8 sejre og to andenpladser – og der tales om at prøve at matche hende mod en start i Prix d’Amerique.
Det bliver første gang Frankrigs kuske champion Eric Raffin skal køre Empire i løb, men han testede den for 14 dage siden på Vincennes, og er dermed kendt med den store, røde hingst.
Præmiesummen i løbet er på 80.000 Euro.