TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danske chancer på Vincennes

af | 27. dec 2014 | Nyheder

Ikke færre end seks heste med dansk tilknytning er til start i eftermiddag på Vincennes, og der kan spilles til alle løbene i DanToto.

Become a Star  er en god chance i 2. løb

Become a Star er en god chance i 2. løb

Bedst chance for en topplacering ser Stald Ritas 3-årige hoppe Become a Star med Jarmo Niskanen ud til at have i 2. løb, der starter klokken 14.00.

Become a Star er en meget stabil hest, der har udviklet sig henover sæsonen, og her står hun godt til. Favorit er 8 Beauty Lady med Eric Raffin, men den har galoperet de to gange, den har startet på den store bane på Vincennes.

Derfor er 11 Become a Star et godt tilbud til odds 7,70 (klokken 11.00).

I Quintet-løbet, 5. løb med start klokken 15.08 har Team Juel staldens to topnavne til start.

1 Orali med Pierre Vercruysse anser Jeppe Juel for at være en bedre chance end 11 Stelton som han selv sidder bag, og hvis Orali denne gang kommer til at sidde længere fremme i feltet undervejs end sidst, så må han kunne blande sig i afgørelsen.

Orali står til 17 gange, mens Stelton står til 12 gange.

Fra tillæg er Beckman med Franck Nivard favorit til 5,90!

Løbets distance er 2850 meter volte.

I 5. løb –  start klokken 15.40 – er 2 Rocky PH med Franck Nivard næstfavorit til 6,10.

Knud Mønsters Rocky PH har haft det svært i de sidste to starter på Vincennes, og selv om den har  en god udgangsposition, Franck Nivard i sulkyen og løbet er over 2100 meter auto, så er parret ikke en af dem jeg rangerer højt. Ganske vist var Rocky PH nummer to i et lignende løb i november.

Feltets anden danske især. Iver Kvernrød-opdrættet 10 Rico Follo med Franck Ouvire står til 10 gange pengene.

Løbets favorit er italienske Orient Horse med Gabrielle Gelormini, der står til 5.30, selv om den ikke har lavet noget i de seneste starter.

Action Replay ser ud til at være glemt af franske spillere!!

Action Replay ser ud til at være glemt af franske spillere!!

Jeg har fidus til 16 Sweet Magic med Christophe Martens, der pt står til 11 gange pengene.

I 6. løb –  start klokken 16.10 – er Panamera Racings 16 Action Replay med Ôrjan Kihlström til start.  Ready Cash-datteren synes jeg er overset af spillerne, idet den står til 27 gange pengene.

Sidst gik Action Replay et klart godkendt løb på den aktuelle distance, hvor hun løb 1.12.3a/2100 m – og hun er næppe dårligere til denne start!

Favorit er 3 Ariane du Goutier med Mathieu Mottier til 5 gange pengene. Parret vandt i november et lignende løb i 1.12.7a/2100 m.