TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danske åringer på fredagens svenske auktion

af | Nyheder

På fredagens Åby Yearling & Mix sale har 7 danske opdrættere tilsammen sat 11 åringer til salg. Bl.a. en søster til Don Fanucci Zet og en broder til Mellby Viking.

Hvis man er på udkig efter en traver, så er det en god ide at se nærmere på kataloget til fredagen s auktion på Åby Travet.

For her er det hele!

En åring, en unghest, en starthest, en følhoppe eller hvad med en bedækningsret i en avlshingst?

Jo, udvalget er stort på fredagens auktion, der starter klokken 17.00 og kan overværes på Åby Travet eller følges på nettet, hvor man også kan deltage i budgivningen.

I alt 7 danske opdrættere har åringer med på auktionen – tilsammen 11 stykker – og især bliver det spændende at se, hvor stor interessen er for en lillesøster til vinderen af Sprintermästaren, nummer to i Svensk Trav Derby m.m., Don Fanucci Zet 1.09.6 – 4.9 mio. SEK.

Bet On. Foto Lina Alm

Det er LN Trotting fra Sæby der møder med 10 Bet On, der i pacerhoppen, Kissed by the West har samme moder som Don Fanucci Zet, men har SJ’s Caviar som fader. SJ’s Caviar er fader til Hard Living, der igen er fader til Don Fanucci Zet, så Bet On er ¾-søster i blod!

Søstrene Tanja og Helle Thorhauge kommer med 35 Holyoke Downs, en hingst efter Great Challenger, der i Naomi de Lou har samme moder som den tidligere verdensrekordholder, avlshingsten Mellby Viking.

Her er link til auktionens hjemmeside – klik her