TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danske 3-åringer i fokus på Jägersro

af | Nyheder

4. løb på Jägersro havde deltagelse af ikke færre end fire danske 3-åringer – og to af dem afgjorde løbet.

Havannah Line vinder foran den galoperende High Class Photo

Magnus Ladegaards Hunni med Jörgen Sjunnesson tog spids fra start fulgt af Kaj Jensens High Class Photo med Rene Kjær, mens Heston med Jeppe Juel galoperede i første sving. Havannah Line med Joakim Løvgren kom til at sidde i andet par udvendigt.

Efter 500 meter sendte Rene Kjær High Class Photo til spids, og her styrede parret løbet indtil de blev angrebet af Havannah Line rundt i opløbssvinget.

Ned gennem opløbet forsvarede High Class Photo sin førerposition, men 100 meter fra mål slog han over i galop – og så var bordet dækket til Jørn Borch-opdrættede Havannah Line (SJ’s Caviar), der sejrede sikkert for Joakim Løvgren i 1.15.0a/2140 m – præmie 50.000 SEK.

Havannah Line, der har Whisper Line som mor, har nu startet 7 gange og vundet 2 sejre og tjent 105.800 SEK.

Hunni gik i stå i opløbssvinget, men kom hjem på en femteplads i 1.15.7a – præmie 8.000 SEK.

Muscle Lane med Jeppe Juel

Det gik bedre for Jeppe Juel senere på aftenen, hvor han kunne vinde med Muscle Lane (Timoko) i 1.14.4a/2140 m – det var Muscle Lanes første sejr siden 2019!

Her var der 30.000 SEK i førstepræmie.

Excuse Me med Henrik Thomsen var her sjette i 1.14.7 – præmie 5.000 SEK

I 1. løb, der var et ungdomsløb, havde Christian Nissen med Flemming Larsen-trænede Harley Mosebo sejren inden for rækkevidde, men blev til slut henvist til andenpladsen af Henriette Larsen bag King Oliver (SJ’s Caviar).

Henriette Larsen med King Oliver vinder foran Christian Nissen med Harley Mosebo

King Oliver sejrede i 1.15.6a/2140 m, mens Harley Mosebo fik noteret 1.15.7 på andenpladsen – den gav 15.000 SEK i præmie.

Det var 18. sejr i år for Henriette Larsen i 170 starter.

Henriette Larsen havde i øvrigt en fin aften, for udover sejren opnåede hun to anden- og en tredjeplads i sine fire starter!