TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danske 2-åringer godkendt i Frankrig og Italien

af | Nyheder

Inden for de seneste uger er tre danskregistrerede 2-åringer blevet godkendt til løbsdeltagelse i Frankrig og Italien.

På Le Mans-banen i Frankrig var der prøveløb – Qualifications – den 8. oktober – og her kvalificerede de to danske 2-åringer, Heny Quick og Hessie Quick sig til løbsdeltagelse.

De to heste er begge ejet og opdrættet af Ecurie Quick og er af ren fransk afstamning, men da deres mødre kun var tre år, da de blev bedækket, kunne Heny Quick og Hessie Quick ikke optages i den franske stambog. Og så blev de danske.

Hessie Quick var hurtigst med 1.18.2/2000 m, mens Heny Quick løb 1.20.2/2000 m  – begge kørt af deres træner Maik Esper.

Fader til dem begge er Titti Quick – en hingst efter Extreme Aunou.

I Italien har Heidi Andersens Hipster (Cash and Go – Go Go Hill) været i prøveløb på La Maura-banen I Milano med Erik Bondo.

Den galoperede kort efter start og satte mange meter til i forhold til den anden hest der var ude i løbet.

Hipster gik fint efter galoppen og kom hjem i 1.21.3a/1640 m.