TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk V65: Omsætningen satte bundrekord

af | 23. maj 2023 | Nyheder

Få heste til start og favoritprægede løb gav bundrekord i omsætningen i V65-spillet på Lunden.

In My Way Damgaard med Bo Westergaard. Foto Burt Seeger

Ved premieren på dansk V65-spil den 2. maj i Aalborg blev omsætningen alene i den spilleform på 354.871 kroner.

I dag til løbene på Charlottenlund Travbane blev der spillet V65 for 234.317 kroner.

I Aalborg var den gennemsnitlige pris på spillet kupon på 29,03 kroner.

 På Lunden var den blot 15,88 kroner – altså næsten det halve.

Med blot 49 startmeldte heste i de seks afdelinger, og store favoritter var der lagt op til en let omgang for spillerne og gevinsten for 6 rigtige blev på 246 kroner, mens der ikke blev penge til rækker med 5 rigtige.

Den pulje overføres til V65-spillet den 6. juni på Fyens Væddeløbsbane.

To trænere kom i hovedrollerne – Bo Westergaard og Michael Lønborg – i øvrigt også de to trænere, der deltog i løsningen af problemet med banelegemet.

Holger Danske med Michael Lønborg vandt for 5. gang i træk. Foto Burt Seeger

Bo Westergaard vandt tre sejre – først med Eros Zolas lillesøster Just a Lady, derefter med Fighter Vang og sluttelig med den meget tiltalende debutant, In My Way Damgård, der har norske Papagayo E som far.

Michael Lønborg kom med to sejrsslugere, der fortsatte i samme spor.

Først Jimmi Allentofts Feluca Shadow og siden egentrænede Holger Danske.