TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk trippel i Bergen

af | Nyheder

Det kunne godt betale sig at satse på danske heste i torsdagens 5. løb på Bergen Travpark i Norge – de fire første heste over mål var alle danske.

Roberto vinder kort foran US Sport ed Rich Man på tredjepladsen.,

Roberto vinder kort foran US Sport ed Rich Man på tredjepladsen.,

Danske heste er i høj kurs på Bergen Tarvpark i Norge, og i torsdagens 5. løb var fem af feltets 11 deltagere danskfødte. Og de fire var desuden de fire mest spillede.

Touch My Shadow (The Liquidator) med Lars Tore Hauge sad undervejs i ryg på førende Karon Beach, men kom ud til angreb ind i opløbssvinget.

Touch My Shadow gik uimodståeligt frem og ved målpassage var den mere end 20 meter foran de hårdt kæmpende Roberto og U S Sport.

Imidlertid diskvalificeredes Touch My Shadow for trængning i opløbssvinget.

Men det blev alligevel en dansk trio-kombination, idet Roberto (Great Challenger) sejrede for Herman R Tvedt for US Sport (ENS Snapshot) – begge i 1.15.3 og Rich Man (Andover Hall)på tredjepladsen  i 1.15.4.

Løbets femte danske deltager, Riana Cross (Great Challenger) sad i dødens undervejs og tabte pusten i opløbssvinget.

Der var 18.000 NOK i førstepræmie til Roberto, der vandt sin 8. sejr i karrierens 32. start. Det er foreløbig blevet til 194.500 NOK.