TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk tredjeplads på Solvalla

af | Nyheder

Danskejede Night Hall, der i dag fik sin europæiske debut med Björn Goop, besatte en tredjeplads i 4. løb på Solvalla.

Night Hall

Night Hall, der ejes af Peter Wilhelmsen og Klaus Overskov, er en amerikansk 4-års hingst efter Muscle Hill, der i fjor var trænet Åke Svanstedt i USA, hvor den vandt 4 sejre i 12 starter og tjente over en halv million SEK. Dens bedste notering 1.11.0.

I vinter kom den til Sverige, hvor den nu trænes af Björn Goop, der startede den for første gang i et sprinterløb på Solvalla.

Fra spor 12 lå man lavt med chancerne, men trods den kedelige startplads leverede Night Hal en fin præstation.

Med 750 meter tilbage sendte Goop den i angreb fra bagfeltet, og med 500 meter tilbage fik parret ryg på den senere vinder, Volare Gar med Kim Eriksson,

Ned gennem opløbet kæmpede Volare Gar (Varenne) sig forbi favoritten, Zodiac Dany Grif med Antonio Greppi til sejr i 1.11.2a/1640 m.

Night Hall var en længde efter  på tredjepladsen i 1.11.3 og fik tredjepræmien på 15.000 SEK.