TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk tredjeplads i Ohio

af | Nyheder

Den danskejede Wishing Stone-søn, Stonefire US blev i nat nummer tre på Scioto Downs i Ohio.

Der er gode penge at køre om i de amerikanske sire stakes.

I nat blev der kørt to afdelinger i Ohio Sire Stakes for 3-åringer hingste/vallakker på 1000 meter-banen Scioto Downs – hver afdeling var doteret med 50.000 dollars.

Blot 11 heste var startmeldt og de var fordelt i to løb med hhv. fem og seks heste.

Stonefire US, der ejes af danske Rivers Stable og Lars Berg, var til start med Dewayne Minor i sulkyen.

Parret havde spor 2 og var bedst afsted fra start, men slap efter 350 meters kørsel til Buxton med Dan Noble.

Den var imidlertid træt ved indgangen til opløbssvinget, så Stonefire US måtte bagom og forsøge at fange storfavoritten It’s Academic (Uncle Peter) med Chris Page og Yanks Dugout (Triumphant Caviar) med Kurt Sugg, der var gået frem.

Det lykkedes ikke.

Yanks Dugout sejrede med et hoved foran It’s Academic, begge i 1.11.1, mens Stonefire US blev nummer tre i 1.11.2.

Der var 6.000 dollars i tredjepræmie.

På The Meadowlands startede Stutteri Disneys Coventry Hall med Andy Miller i en afdeling af Reynolds Stake.

Fra spor 1 var den godt med fra start, men da Andy Miller måtte tage lidt i den midt i første sving, blev det til en ødelæggende galop.