TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk travsport forbyder brug af tungebånd

af | 8. nov 2024 | Nyheder

Fra 1. januar 2025 bliver det ikke længere tilladt at benytte tungebånd på heste i danske travløb.

Tungebånd – fabrikat Wahlsten

Ridesporten har siden i sommer været meget omtalt – ikke mindst for brugen af tungebånd – i forbindelse med dressurkonkurrencer.

Der har været bragt fotos af dressurheste, hvor det var tydeligt, at hestens tunge var helt blå.

Disse fotos har været med til at understøtte det krav, som Det Dyreetiske Råd fremsatte i en rapport, der udkom i marts måned 2023.

Heri står bl.a.

Rådet mener videre, at brug af tungebånd skal forbydes, da der her er tale om udstyr, der alene har karakter af at være et tvangsmiddel, og som må antages at påføre hesten stort ubehag (et tungebånd er fx et stykke snor eller elastik, der bindes rundt om tungen og er fæstnet ved underkæben for at holde hestens tunge på plads, typisk under væddeløb).

Rådet anbefaler således, at de øvrige hestesportsdiscipliner i Danmark også evaluerer deres udøvelse af hestesport set i lyset af denne udtalelse, og at de øvrige discipliner om nødvendigt også omfattes af evt. ny lovgivning om brug af heste til sport.

Nu retter Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Hestevæddeløb ind, og som det første væddeløbsforbund i Norden forbydes brug af tungebånd i danske travløb fra den 1. januar 2025.

Læs mere på Dansk Hestevæddeløbs hjemmeside – klik her