TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk traver får USA-debut

af | Nyheder

I aften får den danske traver Enzo sin første start i USA.

Enzo med Jeppe Juel Foto Kanal 75

Enzo, som Team Juel i samarbejde med Kasper Foget, har sendt til USA, starter i aften, dansk tid på Harrahs Chester-banen i Pennsylvania.

I sidste uge var Enzo i prøveløb på Pocono Downs, hvor den blev godkendt 1.13.7 efter en 1.10-afslutning de sidste 400 meter.

Det var meningen, at Enzo skulle have haft sin amerikansk løbsdebut på Yonkers onsdag aften, men løbet fik ikke nok anmeldelser og i stedet meldte Kasper Foget Enzo på Harrahs Chester, hvor den starter i programmets 12. løb med start klokken 22.05, dansk tid.

Der er syv anmeldte heste, og Enzo med Kasper Foget har trukket spor 4 – i chancevurderingen rangeres Enzo som nummer fem.

De amerikanske propositioner er anderledes end vores skandinaviske, hvor vi i klasseløbene generelt inddeler hestene efter hvor meget de har tjent i karrieren – altså deres startpræmiesum.

Sådan kan det også være i USA, men det mest almindelige er – f.eks. på Harrahs Chester – at hestene anmeldes til løb efter deres indtjening i de sidste fem starter.

Se propositionerne til dagens løb, hvor der var løb udskrevet for max. 2.500 dollars vundne i sidste fem starter, max 4.000, max 7.000, max 10.000., max 14.000 og max 20.000 dollars.

Desuden var der også udskrevet løb, hvor det var antallet af sejre i karrieren, der var tællende.

Se propositionerne på dette link – klik her