TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk Trav Derby 2020 går online

af | Nyheder

Dansk Trav Derby, som sponseres af nedrivningsfirmaet J. Jensen og har hestesportens spilleselskab Derby25 som partner, rykker som en følge af samarbejdet med sidstnævnte online således at hele Danmark kan følge med i den mest prestigefyldte begivenhed på Charlottenlund Travbane.

Der er garanti for travløb i særklasse, når Dansk Trav Derby søndag d. 30. august afvikles på Nordens ældste travbane i Charlottenlund – og løbets medsponsor, Derby25, sørger for, at alle interesserede får første parket til en eftermiddag proppet med spænding.

På grund af Covid19-restriktionerne er Charlottenlund Travbane ikke i stand til at fylde tribunerne som vanligt, men online er der ingen begrænsninger. Og det er Klaus Koch, direktør for Charlottenlund Travbane, glad for.

’Vi er meget taknemmelige for, at vi har en partner som Derby25 med på holdet. Det betyder, at vi kan give alle de mange fans adgang til Dansk Trav Derby online, hvor Derby25 viser hele begivenheden live. Dansk Trav Derby er årets største dag for travinteresserede og takket være vores samarbejde, kan vi give dem muligheden for at følge begivenheden helt tæt på,’ siger han.

Derby25 afholder også arrangementer på en række travbaner rundt om i landet, hvor interesserede kan opleve den festlige derbystemning. Henrik Friis, direktør for Derby25, ser da også frem til en minderig søndag – om end i andre omgivelser end vanligt.

’Vi glæder os til samarbejdet med Lunden på årets største væddeløbsdag. På trods af Corona vælger vi selvfølgelig at forsætte samarbejdet med hestesporten.

Udover en flot derbydag på banen, så satser vi på mange online gæster hos Derby25, hvor man kan følge med LIVE fredag, lørdag og søndag. Desuden krydrer vi det med derbyfester rundt på landets øvrige baner og hos vores forhandlere, således derbyweekenden fortsat vil være en stor oplevelse’, siger Henrik Friis.

Pressemeddelelse fra Derby25