TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk træner fragtede jøder til Sverige

af | Nyheder

Søndag eftermiddag på Lunden køres den fjerde udgave af Sofus Sørensens Mindeløb, men hvem er det egentlig vi mindes?

Sofus Sørensen (1887-1978) var en rigtig gavtyv og spasmager – altid klar med en frisk bemærkning, populær blandt publikum og frem for alt en dygtig travtræner og –kusk, som sammen med Koster dominerede dansk travsport i over 30 år med bl.a. fire Derbysejre og otte sejre i Dansk Trav Kriterium.

Sofus Sørensen i “højhjulet” sulky i anledning af Det Danske Travselskabs 80-års jubilæum i 1971

Privat var han langt mere indadvendt og slappede bedst af med en tur på havet i sin elskede fiskekutter, der under krigen fragtede omkring 300 jøder til Sverige.

Sofus Sørensen var også en af hovedmændene i den mest kendte historie om “matchfixing” i dansk travsport, Kongelundsløbet, hvor han blev udelukket fra løbsdeltagelse i 15 måneder.

Affæren om Kongelundsløbet er et sort kapitel i Sofus Sørensens historie, selvom hensigten reelt set bare var at hjælpe en kollega med økonomiske problemer, men han blev under alle omstændigheder hurtigt taget til nåde af både publikum og hesteejere, og allerede to år efter genvandt han trænerchampionatet.

Dette og meget mere kan man læse om i Travsportshistorie.dk’s store portræt af Sofus Sørensen: KLIK HER