TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk toptraver død under løb

af | Nyheder

Tirsdag aften måtte den 10-årige danske Sejr Gammelsbæk aflives efter en start på Forus-banen i Norge.

Sejr Gammelsbæk. ARkivfoto

I aften gjorde Sejr Gammelsbæk sin start nummer 114 i karrieren, og det skulle uheldigvis blive Great Challenger-sønnens sidste.

Sejr Gammelsbæk var til start på Forus-banen med sin træner Geir Mikkelsen i sulkyen, og var spillet til næstfavoritten i et løb, der bar navnet Eliten og havde en samlet præmiesum på 52.500 kroner.

Men noget var galt med Sejr Gammelsbæk, og den normalt meget stabile hest galoperede i første sving, og efter at have repareret galoppen og fået fat i feltet, slog den atter over i galop, og det skulle vise sig, at der var en fatal årsag til dette.

Sejr Gammelsbæk havde brækket et kodeben, og der var ingen anden udvej end at aflive ham på banen.

Sejr Gammelsbæk, der var opdrættet af Niels Chr. Pedersen, blev tilkørt hos Morten Juul i Skive, hvor han startede tre gange som 2-års med en andenplads i debuten som bedste resultat.

I maj måned som 3-åring blev Sejr Gammelsbæk solgt til Norge, og her har han gennem hele karrieren været en fin og stabil traver, der i alt vandt 44 sejre i de 114 starter og tjente 2.199.137 NOK.

Fem år i træk løb Sejr Gammelsbæk på 1.11-tider – hans rekord på 1.11.3 er sat som 6-åring i 2015.