Danske Erik Bondo sender to heste til start i eftermiddag i Gran Premio Orsi Mangelli Filly, italienskejede Arnas Cam, der er storfavorit og Peter Wilhelmsens All Wise As. Derby25 har spil til løbsdagen i Torino.

Erik Bondo har haft lidt af en mellemsæson i år, men det kan der rettes op på i eftermiddag, hvor hans 3-årige hoppe 2 Arnas Cam (Ready Cash) med Santo Mollo er favorit i det traditionsrige Gran Premio Orsi Mangelli Filly på Vinovo-banen i Torino (Turin).
Peter Wilhelmsens All Wise As (Varenne) med Björn Goop har fÃ¥et startnummer 10 og altsÃ¥ anden række bag startvognen – All Wise As fÃ¥r svært ved at vinde, men tager givet igen en god præmie.
Distancen er 1600 meter auto og der køres om en samlet præmiesum på 88.000 Euro med en førstepræmie på 36.800 Euro.
Løbet køres klokken 17.00.
I hovedløbet, Gran Premio Orsi Mangelli starter Erik Bondo Alchemist Bi (Manofmanymissions), der dog ikke kan tillægges nogen stor chance.
Der er to indledende afdelinger – hver med 10 heste, og de fire bedste fra hver afdeling går til finalen, der køres klokken 17.30 og har en samlet præmiesum på 319.000 Euro med 133.400 Euro til vinderen.
I det to forsøg er der 22.000 Euro med 9.200 Euro til vinderen.
Derby25 har sammen med ATG spil til fem løb på Vinovo-banen, og bemærk at løbsnumrene hos Derby25/ATG ikke er de samme som på banen i Italien.
1. løb hos Derby25/ATG er det første kvalifikationsløb (3. løb i Italien), hvor derbyvinderen Alrajah One (Maharajah) med Enrico Bellei er favorit, mens Axl Rose (Love You) med Alessandro Gocciadoro er favorit i det andet kvalifikationsløb (4. løb i Italien) – her starter Björn Goop Aramis Bar (Napoleon Bar), der ikke har startet siden den skuffende fjerdeplads i det italienske Derby.
Det har Axl Rose heller ikke. I derbyet galoperede den umotiveret i føring med 700 meter tilbage.
Bemærk at Derby25 ikke tilbyder spil i det italiensk 5. løb.
Her er ellers en danskopdrættet hest til start, nemlig Nowhere Avenue (Prodigious), der er opdrættet af Preben Sørensen og Nils Moreau.
Nowhere Avenue har haft det meste af sin karriere i Sverige, men blev i sommer solgt til Italien, hvor den vandt sin første start.
Siden har den startet to gange og var senest nummer to, og den er tippet som favorit i eftermiddagens løb.
Nowhere Avenue er i øvrigt storesøster til Flint Stone (Wishing Stone), som den nybagte Skive-træneren Christian Lindhardt har erhvervet og sælger ud i 10 anparter a 5.000 kroner.
Derby25 har derimod spil til Italiens 6. løb – og det er altså 4. løb hos Derby25/ATG – et løb for 4-åringer, der har 6 Zarevic Blessed (Varenne) med Roberto Vecchione som favorit.
Derefter afvikles Orsi Mangelli Filly og Orsi Mangelli.
Derby25/ATG udbyder såvel Vinder, Plads, Tvilling, Trio og V4 til løbene i Italien med start klokken 15.00.