TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk sejrstrio på Jägersro

af | Nyheder

Ved torsdagens Lunch-løb på Jägersro blev det til tre danske sejre.

Aarhus-amatøren Morten Melin har stor succes med den nu 8-årige hoppe Tour Eiffel, der efter en flot sæson i fjor med 6 sejre i 19 starter, måske kan gøre det bedre i år!

I hvert fald kom sejr nummer 3 i 2022 let i hus på Jägersro torsdag middag.

Peter Ingves sad i sulkyen bag Tour Eiffel (Qwerty), der sejrede sikkert i 1.13.2a/2140 m – præmie 30.000 SEK foran Alert Vendil, som Ken Ecce kørte for Tomas Malmqvist.

Et par løb senere kom Ken Ecce på æresrunde, da han vandt med Preben Søvik-trænede Gianna’s Love (Love You) i 1.15.7a/2140 m – her var Gunvor Silk med Frank Mikkelsen nummer fire i 1.16.0 – præmie 6.800 SEK.

Hyde Park med Henrik Thomsen havde igen galopskoene på og blev diskvalificeret.

Mens Tour Eiffel og Mulberry vandt sikre sejre, var der mere kamp, da Ken Ecce kunne bringe Gianna’s Love til sejr.

Bedre gik det for Henrik Thomsen med hans egen Mulberry (Maharajah), der vandt 8. løb og sidste løb på dagen i sikker stil.

Mulberry, der vandt 8 sejre i 11 starter i fjor, fik nu hul på bylden i årets tredje start, der blev hjemført i 1.14.9a/2140 m – præmie 30.000 SEK.

Her var Baunely’s Diamant med Ulrik Christoffersen nummer fire i 1.15.3 – præmie 6.800 SEK.