TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk sejr på Vincennes

af | Nyheder

Peter Wilhelmsen og Panamera Racings 4-årige hoppe, All Wise As, der trænes af Erik Bondo og  med Gabriele Gelormini i sulkyen vandt tirsdag eftermiddag Gruppe III-løbet, Prix Heraclite på Vincennes med førstepræmie på 27.000 Euro – eller 200.000 kroner.

9 All Wise As vinder på Vincennes.

All Wise As blev i de sidste minutter op til start spillet ned til favorit, og det skulle vise sig, at spillerne havde ret.

Gabriele Gelormini sørgede hele tiden for at have den 4-årige italienskfødte hoppe velplaceret fremme i feltet, og op ad bakken magede det således, at All Wise As fik ryg på staldkammeraten Arnas Cam med Jean Michel Bazire.

På opløbshjørnet satte Gelormini angrebet ind, og i et tæt meget opløb nåede han at få presset All Wise As foran indvendige Gemme du Busset med David Thomain.

De fik begge noteret 1.14.1/2850 m.

Bondos anden hest, Arnas Cam faldt helt sammen i opløbet og sluttede uplaceret.,

Der var 27.000 Euro i præmie til ejeren, Peter Wilhelmsen og i totalisatoren betalte All Wise As odds 3,60 som vinder og 1,60 i plads.

Med dagens præmie blev All Wise As millionær i danske kroner, idet hun nu har tjent 140.103 Euro, hvad der svarer til 1.044.900 kroner.

I løbet forinden var Stald Ritas 4-årige franskfødte Grand Art, der også trænes af Erik Bondo og blev kørt af Gabriele Gelormini, til start i et Gruppe III-løb for hingste og vallakker.

Grand Art var også godt med fremme undervejs, og lå til en tredjeplads i opløbet, men blev kort før mål passeret af en enkelt hest og sluttede på en fjerdeplads i 1.13.1/2850 m – det gav 4.800 Euro i præmie – eller små 36.000 kroner.

De tre danske heste, der i dag var til start i Frankrig opnåede således en sejr, en fjerde og en femteplads.