TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk sejr på Solvalla?

af | 27. maj 2018 | Nyheder

Ken Ecce, Steen Juul og Ulrik Christoffersen repræsenterer de danske farver på Elitloppsdagen. 

Som tidligere nævnt er både Ken Ecce og Steen Juul på plads i formiddagens tre løb på Solvalla, og det er ret beset nok hér der er størst chance for en dansk sejr på Elitloppsdagen.

De danske farver er også repræsenteret i 4. løb – et 3-års hoppeløb – hvor Tomas Malmqvist er til start med Kresten Andreassen-opdrættede Donna Di Damgård (Great Challenger).

Donna Di Damgård har gået rigtig fint i årets to første starter og med perfekt startspor (1) må en topplacering være inden for rækkevidde.

Første dansktrænede hest i aktion bliver Takethem i Elitloppets forsøg 1 (9. løb) og så skal vi frem til 12. løb for 4-årige hopper, hvor Ulrik Christoffersen-trænede Valentina Wind (Muscle Hill) er til start med Kim Eriksson i sulkyen.

Panamera Racings italiener var meget positiv i sin første start for sin nye træner på Copenhagen Cup-dagen, hvor Valentine Wind gav Hillary Queen kamp til stregen, og med dét løb i kroppen vil hun givet vis være endnu bedre i dag. Der er imidlertid flere gode heste imod, men en Top 3-placering er bestemt ikke urealistisk for Valentina Wind.

Steen Juul lukker og slukker Elitloppsdagen med Peakadilly i 15. og sidste løb – et 4-årsløb med 100.000 SEK til vinderen over 2140 meter.

Peakadilly kommer med en frisk sejr fra Billund, men er ude i stenhård konkurrence. Startsporet (2) er imidlertid perfekt, så måske ….