TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk sejr på Jägersro

af | Nyheder

Den 3-årige hoppe, Petra H, der ejes af Healthy Horse på Bornholm, var blandt tirsdagens vindere på Jägersro.

Petra H vinder sikkert

Petra H (Timoko), der som åring blev købt tilbage på den tyske Derbyauktion i Berlin for 6.000 Euro, men siden solgt til Bornholm, har Healthy Horse i træning hos Conrad Lugauer, der også kørte hoppen til sejr.

Det var anden start i livet for Petra H, der sejrede i 1.19.0/2140 m og fik 30.000 SEK i træning.

Tre dansktrænede heste var til start og de var alle i præmierækken.

Bedst gik det for Henrik Thomsen-trænede Urgent Face med Jörgen Sjunnesson, der blev nummer to i 1.15.6/2140 m – præmie 15.000 SEK.

Ulrick Christoffersen-trænede Papaya med Joakim Løvgren opnåede en tredjepræmie i 1.18.0/2140 m – præmie 10.000 SEK, mens Axel Jacobsen-trænede Dee Jay Dream med Steffen Christiansen placerede sig på en femteplads i 1.14.3a/1640 m – præmie 5.900 SEK.