TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk sejr på Jägersro

af | 11. maj 2018 | Nyheder

Mange danske heste og kuske var taget til Jägersro Kristi Himmelfartsdag, men ingen af dem kom på vinderpladsen. Det blev dog alligevel til en enkelt dansk sejr.

Den traditionsrige Gentlemandag på Jägersro, der i år samlede over 19.000 tilskuere, havde også tiltrukket mange danske heste og kuske, men de måtte nøjes med sekundære placeringer.

En dansk sejr blev det da til da 4-årige Casterly Rocky (Love You) opdrættet af Jens Glud Hansen, Panamera Racing sejrede for Christoffer Eriksson i ny rekord 1.13.7a/2140 m.  Cocky med Steen Juul sluttede lige uden for præmierækken i 1.15.3.

8 Casterly Rock med Christoffer Eriksson. Foto Jägersro

Casterly Rock, der i Gossip Gal har samme moder som derby-toeren Aron the Baron, trænes af Tomas Malmqvist. Den har nu startet i alt 14 gange og har vundet 4 sejre og tjent 242.800 SEK.

Bedste rent danske placering opnåede Team Lunden-hesten Cutty Sark med Rene Jonassen samt Bringmeupfront med Ken Ecce, der begge var nummer to i deres respektive løb.

Cutty Sark forbedrede rekord til 1.13.5a/1640 m og fik 10.800 SEK, mens Bringmeupfront løb 1.15.6a/2150 m og fik 15.000 SEK i præmie, mens Can Tab med Knud Mønster blev nummer tre i 1.16.0 – præmie 9.500 SEK– her var Believe in Fate med Steen Juul også med, men opgav.

I Cutty Sark-løbet var Cotton Eye Joe med Knud Mønster nummer fem i 1.14.5 – præmie 3.800 SEK.

Team Lunden-hesten Cutty Sark bliver nummer to til Livi Magic

I hurtigklassens opgør sejrede den populære 12-årige Harry Haythrow (Rite on Line) for Peter Untersteiner i 1.12.6a/2140 m, mens Rocky Egedal med Joakim Løvgren var nummer tre og Repay Merci med Knud Mønster nummer fire, begge i 1.12.9a/2140 m – der var hhv. 10.800 og 7.200 SEK i præmier. Rocky PH med Michelle Mønster sluttede uplaceret.

Ken Ecce opnåede en tredjeplads med Bella Mont i fine 1.11.6a/1640 m – præmie 10.800 SEk, hvor Wonderboy med Thomas Uhrberg var nummer fem i 1.11.9. Steen Juul kørte til Rio Grande, der sluttede uplaceret i 1.12.2. Sten Juul kørte også uplaceret med Cool Vacation.