TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk sejr i million V75

af | Nyheder

Blandt fredagens vindere i V75-løbene på Momarken var danskfødte Easy Winner.

V75 Winter Burst blev fredag aften afviklet på den norske bane, Momarken, og resultaterne var så overraskende, at kun fire spillere  (og de var alle norske) havde løst den rigtige kombination – de fik hver 1.459.666 kroner + følgegevinster!

En af dagens vindere – men  en af de mere forudsigelige – var den danskfødte 3-åring Easy Winner (Ens Snapshot) med Eirik Høitomt.

Easy Winner svarede til sit navn denne aften og tog årets anden sejr i 14 starter i 1.16.2a/2140 m – præmie 50.000 NOK.

Dermed har Easy Winner, der er opdrættet af Gunner Christiansen, Biersted, tjent 149.004 NOK i karrieren.

Han er femte og sidste afkom efter Little Devil-hoppen, Concordia O – alle afkom efter hende er kommet til start og Easy Winner er endnu den, der har tjent mindst af afkommene.