TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

”Dansk” sejr i italiensk storløb

af | 21. nov 2021 | Nyheder

Danish Melody, der er ejet af Gitte Poulsen Allaire og som trænes af hendes mand, den franske stortræner Phillipe Allaire vandt lørdag hoppeafdelingen i det italienske Opdrætningsløb.

Danish Melody, som Gitte Poulsen Allaire både ejer og er opdrætter af, vandt Gran Premio Anact Femmine på Capannelle-banen i Rom kørt af Andrea Guzzinati i 1.13.6a/1640 m -der var 64.400 Euro i førstepræmie.

Danish Melody, der har startede for fjerde gang i karrieren, er efter franske Brillantissime og italienske Gilly LB, og dermed er hun lillesøster til Callmethebreeze (Trixton), der nyligt vandt Gran Premio Orsi Mangelli!

Med lørdagens sejr har Danish Melody nu tjent 78.200 Euro.

Hingsteafdelingen, der havde samme præmiesum, vandtes af Denzel Treb (Nuncio) med Cesare Ferranti i 1.13.8a/1640 m.

Det var sjette start – og sjette sejr for Denzel Treb, der således laver flot reklame for Nuncio, der her har sin første årgang.

Denzel Treb har foreløbig tjent 98.580 Euro og lørdagens 1.13.8 er hans rekord.