Uza Josselyn kørt af Gabriele Gelormini sluttede forrygende af i det italienske storløb, Gran Premio delle Nazioni på La Maura-banen i Milano og fangede storfavoritten Timone Ek på målstregen.
Onsdag eftermiddag vandt den 6-årige danske hoppe Uza Josselyn med Gabriele Gelormini det traditionsrige italienske storløb, Gran Premio delle Nazioni  (Gruppe 1-løb)med en førstepræmie på 128.800 Euro.
Gelormini havde overtaget køreturen fra Alexandre Abrivard, og undervejs så det ikke ud til at Uzxa Josselyn skulle få med udfaldet at gøre.
Den sad nemlig lukket inde i tredje par indvendigt, mens løbets favorit, Timone Ek med Enrico Bellei så ud til at kontrollere løbet i spids.
På opløbshjørnet lykkedes det imidlertid Gelormini at få lempet Uza Josselyn ud til angreb, og så gik det stærkt.
Det bed godt for Uza Josselyn ude i sporene, men kunne den nå Timone EK?
Jo – Uza Josselyn Love You) nÃ¥ede forbi til sejr – en halv længde foran Timone Ek, mens Tony Oaks med E. Loccisano var nummer tre. Vindertiden blev 1.12.2a/2250 m.
Uza Josselyn har startet 36 gange i karrieren og vundet 23 sejre og med onsdagens førstepræmie på 128.800 Euro har hun indtjent 547.357 Euro i karrieren,
Hoppen er ejet af Stald Rythm and Blues og trænes af Rene Aebischer.
Selv om Uza Josselyn aldrig har været i nærheden af Danmark, så er den schweizisk-ejede hoppe indskrevet i Dansk Travsports Centralforbunds Fødselsregister og repræsenterer således Danmark i internationalt sammenhæng.