Thai Brooklyn jagter sin niende sejr på stribe og får selskab af flere andre dansktrænede heste på SprinterMästar-dagen i Halmstad med start kl. 17.00.
De danske farver er kun repræsenteret af en enkelt hest – Thomas Lind-Holm-opdrættede Furius Rain fra Peter Untersteiners stald – i årets udgave af det traditionsrige 4-årsløb SprinterMästaren med en førstepræmie på 1,1 mill. SEK, men til gengæld kommer der en del dansktrænede heste til start i rammeprogrammet.
Mest interessant er selvfølgelig Bo Westergaard-trænede Thai Brooklyn (Broadway Hall), der med Nicklas Korfitsen i sulkyen jagter sin niende sejr på stribe i aftenens 3. løb, et 3-års hoppeløb med 150.000 SEK til vinderen.

Nicklas Korfitsen er også til start med Fantastic Design, der bl.a. møder Ken Ecce med Tomas Malmqvist-trænede Remus Eck og Steen Juul-trænede Florican Rold med Peter Ingves. Sidstnævnte kører også Team Juuls F The Big News, mens Flemming Jensen er på plads med to heste, Come On Party og Cadiz.
Casper M. Nielsen kommer på en spændende opgave i et 5-års hoppeløb med Morten Melin-trænede Quiz Roc, der er på en svær opgave mod Diana Zet & Co., selvom den svenskfødte hoppe kommer med en frisk sejr fra Aalborg.
Endelig sender Mark Bæk Nielsen Fine Shadow til start med Thomas Uhrberg i sulkyen.
Baneprogram til Halmstad: KLIK HER
