TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk opdrættersejr i USA

af | Nyheder

Fredag vandt Knud Erik Ravns amerikanske opdræt,  Diamondstone US (Wishing Stone) i New Jersey. Men det var ikke det eneste Wishing Stone-afkom, der sejrede denne dag.

Diamondstone US ejes og trænes af Noel Daley, og den 3-årige hoppe sæsondebuterede fredag eftermiddag på Harrahs Chester-banen (1000 m) i New Jersey.

Med Andy McCarthy i sulkyen kunne Diamondstone US vind én sikker sejr i 1.13.4a/1609 m – præmie 6.000 dollars.

Diamondstone US har nu tjent 74.107 dollars i karrieren.

Hendes moder er Don’t Think Twice (Andover Hall), der fortsat er i Knud Erik Ravns eje og som er opstaldet i USA, hvor den nyligt fødte hingstføl efter Wishing Stone og atter er konstateret i fol ved denne.

Årets føl efter Wishing Stone – Don’t Think Twice

Diamondstone US er tredje føl efter Don’t Think Twice, men den første starter – de to første var efter hhv. Kadabra og Explosive Matter.

Hendes 2-årige hoppe, Dreamstone US ejes af Gunner Christiansen og er i træning hos Dewayne Minor, som omtaler den lille hoppe i særdeles rosende vendinger.

I 2017 har Dont’ Think Twice født en hingst, Stonefire US, der skal sælges på auktion til september.

Wishing Stone havde en meget fin dag denne fredag med tre afkomssejre, idet ikke blot Diamondstone US sejrede, men også Princess Marxxx samt U Need Stones vandt.

Princess Marxxx var også til start på Harrahs Chester, hvor Tim Tetrick bragte hende til en tre længders sejr i 1.12.9a/1609 m, præmie 6.000 dollars.

Princess Marxxx har nu tjent 73.600 dollars i karrieren.

Senere på fredagen blev U Need Stones det  mest vindende og hurtigste afkom efter Wishing Stone, da den sejrede i sin sæsondebut på The Meadowlands med Yannick Gingras i sulkyen i 1.10.5a/1609 m – præmie 5.000 dollars.

Wishing Stones første årgang i USA består af 16 heste – heraf 12 hopper (!!) – og 4 hingste. 12 af dem har startet allerede som 2-åring.

I år har foreløbig syv af hans 3-åringer været til start.