TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk montésejr på Vincennes!

af | Nyheder

Fredag vandt Peter Wilhelmsen og Panamera Racings 4-årige hoppen All Wise As sin montédebut på Vincennes.

All Wise AS vinder sin montédebut på Vincennes.
Foto Gerard Forni

All Wise As (Varenne) trænes af Erik Bondo, som for første gang sendte hoppen ud i et montéløb over 2850 meter på Vincennes. I sadlen sad Alexandre Abrivard.

Efter at have siddet sidst i feltet begyndte Abrivard avancement på sidste omgang (løbet blev redet på den lille bane) og lå bed ad bagsiden på en tredjeplads,

I opløbet satte Abrivard angrebet ind, men All Wise As brød langt ud i banen, og det kostede selvfølgelig terræn.

På de sidste meter lykkedes det imidlertid for den danskejede hoppe at fange den førende Gabiano med Matthieu Mottier, der holdt sig i inderbanen til sejr i 1.13.1/2850 m – præmie 18.450 Euro.

De sidste 500 meter afsluttede All Wise As efter 1.10.1

All Wise AS gav 6,60 som vinder og 1.80 i plads.

På banen i Laval blev det til sejr Niky Flax (Love You) med Pierre Vercruysse.

Niky Flax er opdrættet af Preben Sørensen og Nils Moreau og vandt her sin franske debut i 1.15.1/2850 m -præmie 12.600 Euro.

Niky Flax, der trænes af Johan Untersteiner, gav odds 6,80 og i plads 2,90.

Det var dens første start i Frankrig.