Danskfødte Rex Rønnow med Jessica Pilenberg i sadlen vandt dagens monteløb på Halmstad.
Der var ikke de store forventninger til Rex Rønnow med Jessica Pilenberg i dagens monteløb på Halmstad Travet.
Faktisk var kun tre heste i feltet på 14 spillet mindre end Rex Rønnow, der gav næsten 30 gange pengene som vinder!
På en god afslutning kunne Rex Rønnow vinde sikkert i 1.16.4/2160 m – præmie 25.000 SEK.
Fra Halmstad skal det også med, at Lutfi Kolgjini kom med en fin debutant i den 3-årige Rushmore Face (Joke Face) der førte fra start til mål og vandt overlegent i 1.15.7/2140 m volte!
Stærk præstation af en debutant, men der må da også være store forventninger til en hest, der kostede 850.000 SEK som åring på Kolgjini-auktionen!!
En fin præstation leverede tyske Jairo (Love You) med Joakim Løvgren, da parret sejrede i en tæt opløbskamp med Return to Sweden og No Gelt Face – alle i 1.11.5a/1640 m.