TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk i V75-finaler på Solvalla

af | 19. sep 2016 | Nyheder

Den kommende weekend handler det om Svensk Trav Kriterium, og i mange henseender har det klassiske opgør for de treårige i det svenske større bevågenhed end derbyet. Om det handler om placeringen på Solvalla i forhold til derbyet på Jägersro, eller det er sammenligningen til de store amerikanske klassikere… Tja, det er vel vanskeligt at vurdere.

Er Salima bedst i DM-testen i eftermiddag?

Men foruden den store Kriterie-auktion bydes der på trippeltrav, og det bliver lørdag med V75-finaler med dansk islæt.

Jeppe Juel tager sats med Salina D K (foto: Ole Hindby) i Stoeliten, hvor det desværre er blevet til anden række. Og så havde kredsen omkring det danske håb vel heller ikke ventet, at den dobbelte verdensrekordholder Delicious U S med Orjan Kihlström skulle være blandt konkurrenterne.

Verdenstjernen er via tre sikre sejre siden sin skade vendt fint tilbage, og alt anden end en ny sejr vil være en sensation af de større.

Jeppe Juel bringer endvidere Trippolini V P til start i Sølvdivisionens finale og skal med lidt racing luck ses med en rimelig chance for at hente gode penge med hjem.

Det skal også Ken Ecce og Ymer Brick, der fra indersporet i Klasse 1-finalen burde være sikret en fin rejse.

Og så slutter V75-løbene med Stig H. Johanssons Legat for lærlinge, hvor Mads Hvid Nielsen skal på bag Triton Neergård, der for Jeppe Juel sejrede i fornemme 1.11,0a/1640 meter senest på Åby.

 

Nævnes skal også, at fynske John Køhler allerede fredag tager turen til Solvalla med hesten Sioux Vicious. Parret skal forsøge at følge sejren op fra Lunden i et fireårsløb i den indledende afdeling af fredagens V4-spil.