TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk i V75-finaler på Åby

af | Nyheder

Der bydes på et fint og interessant V75-program i dag, når Åby ved Göteborg er vært for årets første finaleomgang. Og så er der tilmed dansk islæt med chance for topplacering. 

Rene Jonassen prøver nemlig atter lykken i V75 med staldens reklamehest Cody (foto), der senest sejrede på Jägersro i en indledende V75-runde, og det var endda efter udvendigt løb. Der er ingen tvivl om, at konkurrencen i eftermiddagens finale med 250.000 SEK i førstepræmie er skærpet, og aktuelt er Cody løbets fjerdefavorit som afkrydset på 15 % af kuponerne.

Den svenske toptipper Daniel Berglund nævner på travnet.se, at Cody næppe kan gøre det fra udvendig position, og at ”det blir ju ofta strul för de danska kuskarna i V75”. Det skulle være en sand fornøjelse, hvis Jonas og Cody kunne sætte svenskerne og ikke mindst Berglund på plads. Berglund er en fantastisk dygtig tipper, men det virker som om, at der kun er fire fem SVENSKE kuske, der forstår at køre travløb. Resten er desværre at betegne som kuskeminus.

I samme løb, V75-2 er også Pauli Andersen-trænede Tootsie Brodde til start og med Kenneth Andersen ved linerne. Aktuelt står der 0 % ud for parret i forhold til V75-spillet, så mon ikke en præmie er målsætningen for Aalborg-ekvipagen.

Omgangens mest spillede finder vi i V75-1, der er forbeholdt hopperne. Her har Southwind Feji hele 53 & på sig, men måske kan danskfødte Callmeawinner stikke en kæp i hjulet på favoritten. Og så mødes Gulddivisionen i V75-6 om en sejrscheck på hele 400.000 SEK. Her har favoritterne Sorbet og Zenit Brick trukket bagspor, så måske er det Kolgjini-hesten Dante Boko, der fra fronten skal regnes først. Som vanligt indledes V75-spillet med første start kl. 16.20.