TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk i Italiens Derby

af | 12. okt 2015 | Nyheder

Det bliver et bedre og bedre køb som Thomas Lind-Holm, Stutteri Dust gjorde for et par år siden, da han erhvervede følhoppen Miss Possessed fra Italien. Siden har hoppens afkom bl.a. vundet Elitloppet og nu også det italienske travderby.

Miss Possessed har i år føret hoppeføl efter Donato Hanover

Miss Possessed har i år fåett hoppeføl efter Donato Hanover

Den 13-årige amerikanskfødte følhoppe, Miss Possessed har været en god investering for Thomas Lind-Holm, Stutteri Dust i Skive.

Allerede i fjor gav Miss Possessed et god afkast, da Thomas Lind-Holm solgte åringen Bungle Rain for rekordprisen 1.25 millioner SEK.

Og fremtidige føl vil også være i høj kurs.

Alene i år har afkom efter Miss Possessed vundet Elitloppet i Stockholm (Magic Tonight) og søndag eftermiddag vandt Testimonial OK det italienske travderby på Capanelle-banen i Rom.

Testimonial OK (Varenne) trænes af Holger Ehlert og havde Enrico Bellei i sulkyen, og den havde kvalificeret sig til derbystarten ved at blive nummer fire i Derbyprøven.

Testimonial OK stod til 25 gange pengene, men på en god afslutning overspeedede den alle og sejrede i flotte 1.12.8a/2100 m foran Tesoro Degli Dei med Pietro Gubellini i 1.12.9.

Der var 322.000 euro i førstepræmie.

Løbets favorit, Tuonoblu Rex med Robin Bakker var ude af løbet fra start, idet den galoperede.

Ôrjan Kihlström, der akkurat som vinderkusken Enrico Bellei, deltog i VM-løbet i New York, lørdag eftermiddag var længe førende med Tobin Kronos, men den tabte pusten og sluttede på en fjerdeplads.