TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk i E3-finale

af | Nyheder

Baltic Stables Borups Senator kvalificerede sig søndag eftermiddag til finalen i det store svenske 3-årsløb, E3.

Borups Senator (Sjs Caviar), der ejes af Niels Thomsens Baltic Stable og er i træning hos Tomas Malmqvist, startede for blot sjette gang i karrieren i et af forsøgene til E3-løbet, og besatte en fin andenplads med Christoffer Eriksson i sulkyen, en halv længde efter løbets storfavorit, Hitman River (Muscle Hill) med Conard Lugauer.

De fik begge noteret 1.15.2.

Borups Senator med Christoffer Eriksson ved sejr på Axevalla tidligere på året. Foto Axevalla.

Der var 50.000 SEK i andenpræmie til Borups Senator, der nu har tjent 159.000 SEK i karrieren.

I finalen, der køres den 30. juni på Eskilstuna, har Borups Senator fået startspor ni.

Træner Svante Båth har ikke færre end tre heste med i finalen, hvor der er en førstepræmie på 925.000 SEK – trioen vandt alle deres respektive forsøg – det er Global Welcome, Attraversiamo og Global Withdrawl.

Christian Lindhardt skulle have startet sin tophest, Northern Charm i samme løb som Borups Senator, men den udgik på grund af halthed.