TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk hoppe solgt til USA

af | Nyheder

Dream Vacation-datteren Soho i fol ved Papagayo E er blevet solgt til en amerikansk opdrætter.

Soho – Foto Eirik Stenhaug

Det er norske tgn.no, der skriver at Soho, der er opdrættet af Niels Peder Toft i Skive, netop er blevet solgt til en amerikansk opdrætter, og skal virke i avlen i delstaten Indiana.

Soho, der er efter Dream Vacation РHillery Țll startede 75 gange, vandt 15 sejre, tjente 1.687.459 NOK og satte rekord 1.10.1.

Hun startede senest den 6. januar i år.

Hillery Töll, der ejedes af Stald Solo Nolo, fik blot to afkom. Udover Soho er det Rigby (Dream Vacation), der også blev solgt til Norge, hvor den satte rekord 1.16.0 og tjente 148.677 NOK.

Tgn.no fortæller også at avlshingstene Text Me og Even Better Odds, der begge er er amerikanskfødte, er blevet solgt tilbage til USA, hvor de er opstaldet til avlstjeneste i Indiana.

Her står Text Me til 3.500 dollars, mens prisen på Even Better Odds ikke offentliggøres.

Der er god gang i travsporten i Indiana – takket være midler fra casinoer.

Der er opstillet 102 hingste til avlstjeneste – de 62 er travere.

Blandt de 62 er så kendte hingste som Swan for All, der er fader til verdensrekordholderen Hannelore Hanover – han står til 3.500 dollars, samt Muscle Massive, fader til sidste års Copenhagen Cup-vinder Cruzado dela Noche, der står til 4.000 dollars