TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk Hoppe Derby-historisk set

af | Nyheder

Hvem har klaret sig bedst i Dansk Hoppe Derby gennem årene af kuske, avlshingste og opdrættere. Det ser vi nærmere på i denne artikel.

Dansk Hoppe Derby blev indstiftet i 1981, hvor Dolly Dirt med Karsten Andersen sejrede.

Pudsigt nok var det også en hoppe, der samme år vandt Dansk Trav Derby, nemlig Duvil med Jørn Laursen og det er i øvrigt sidste gang en hoppe – hidtil – har vundet Derbyet.

Måske ikke så overraskende er det dansk travsports to oftest sejrende kuske, der har vundet Dansk Hoppe Derby flest gange.

Birger Jørgensen – Foto Burt Seeger

Birger Jørgensen og Steen Juul tegner sig begge for fire sejre som kuske, men Steen Juul kan også noteres for en trænersejr. Det var med Diva Derm, som Arvid Olsen kørte til sejr i 2000.

Som kusk har Steen Juul vundet med følgende heste:

1982 – Early Dirt

1986 – Ignis Løjbjerg

2005 – Irony of Fate

2011 – Peak Performance

I år kører Steen Juul Brandy Laser.

Fire gange har Steen Juul forelæbig vundet Dans Hoppe Derby Foto: Martin Timm Holmstav

Birger Jørgensens fire vindere er:

2001 – Echuca Cæsar

2002 – Filippa Hydrup

2009 – Nobodybeatsthebeat

2016 – Amulet

Birger Jørgensen kører Blowmywhistle på lørdag.

Tre af de deltagende kuske i årets Hoppe Derby har hver vundet løbet to gange:

Nicolaj Andersen, der kører Beatriz, har vundet med

1995 – Turner Shadow

2013 – Sunbeam

Ken Ecce, der kører Beatthebeastshadow, har vundet med

1991 – Oliva Air

1999 – Cilla Mazur

Knud Mønster, der kører Blue Velvet, har vundet med

2003 – Grace Hjordal

2008 – Mathilde Trøjborg

Af de øvrige deltagende kuske har Kasper K. Andersen vundet Dansk Hoppe Derby i 2012 med Ragna Opal. Kasper K. kører Barok i årets udgave.

Ingen af de hesteejere, der har heste til start i Hoppe Derby har vundet løbet tidligere.

Kun en enkelt opdrætter med heste til start har vundet tidligere.

Det er Niels Jørgen Jensen, Stutteri Shadow, der i år har Beatthebeastshadow  til start. I 1995 vandt hans opdræt, Turner Shadow.

Dream Vacation -har haft to vindere af Dansk Hoppe Derby

Årets 12 deltagere har forskellige fædre  – dvs. at ingen avlshingst har mere end et afkom til start i Hoppe Derby.

Blandt de avlshingste, der er repræsenteret har Dream Vacation (Beatthebeastshadow) haft to vindere tidligere:

2009: Nobodybeatsthebeat og 2013: Sunbeam, mens Ens Snapshot har en enkelt vinder, 2016: Amulet.

Ingen af de øvrige avlshingste har endnu haft en vinder i Dansk Hoppe Derby.