TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk hest topper på Halmstad

af | Nyheder

Danskfødte Niky Flax vandt mandag aften sin sejr nummer 6 på Halmstad og er dermed Årets Hest på banen.

Niky Flax, der er opdrættet af Nils Moreau og Preben Sørensen, gik til start i 3. løb som kæmpefavorit spillet til odds 1,22.

Det lykkedes imidlertid Johan Untersteiner at blive lukket inde i det lille felt på syv heste, så med 1100 meter tilbage havde han ingen anden udvej end at bakke sig ud af feltet, hvis han skulle forsøge at vinde løbet.

Det skete, og nedad sidste langside gav Johan Untersteiner Niky Flax marchordre, og den 4-årige Love You-søn fløj uden om feltet, og var i spids inden opløbssvinget!

Niky Flax med Jiohan Untersteiner er årets sejrshest på Halmstad. Foto Halmstadtravet

Siden var det bare at paradere sejren hjem og Niky Flax skar målstregen som sikker vinder i 1.15.8a/2640 mm – præmie 35.000 SEK.

Steen Juul blev nummer to med Dekadent K, der havde ført det meste af løbet, i 1.16.1 – præmie 17.500 SEK.

Steen Juul var også ude bag Bivo Torkdahl, der besatte en fjerdeplads i 1.15.2/2660 m, mens Palermo Tårs med Nicole Marsing blev nummer to i monteløbet i 1.12.9a/1640 m.

De fik hhv. 7.200 og 15.000 SEK i præmie.

Søren Boel, der i øvrigt har en fortid som jockey hos Steen Juul, men som nu er ansat hos Peter Untersteiner, vandt med den 4-årige Firstlady Michelle (Quite Easy), der trænes af hustruen Eva Boel.

Firstlady Michelle har danske Michelle Simoni som moder – dette var første sejr i karrieren, og en overraskelse til 26,31 i odds.

Søren Boel har i år været til start 139 gange. Dette var sejr nummer 7, derudover er det blevet til 15 anden- og 12 tredjepladser.