TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk hest bag milliongevinst

af | Nyheder

Han Herred, der er opdrættet af Birthe Gaardahl i Nibe, vandt overraskende Sølvdivisionen og var dermed anledning til at V75 gav over 1 million kroner.

Selv om Stig H. Johansson-trænede Han Herred (Infinitif) kom med fine resultater i sine to seneste starter, så var tiltroen til den danskfødte 5-åring ikke særlig stor i V75-6 på Årjäng lørdag eftermiddag.

Han Herred med Ville Karhulahti i sulkyen var næstmindst spillet til odds 34,55, men efter et løb i vinderhullet kunne Karhulahti vride Han Herred ud til angreb midt i opløbet og sende den til sejr i 1.11.6a/2140 m – præmie 150.000 SEK.

I V75-spillet var Han Herred blot afkrydset på 1%, og værdien steg til 1.020.646 kroner – og her holdt den sig, da Propulsion med Ôrjan Kihlström vandt det efterfølgende løb i ny banerekord 1.09.2a/1640 m.

Propulsion (Muscle Hill) vandt ret sikkert foran en meget tapper Nadal Broline med Ulf Ohlsson, der undervejs sad i dødens på førende Arazi Boko med Jorma Kontio.

I V75-5 vandt norske Zelov (Love You) med Åsbjørn Tengsareid sikkert i fine 1.13.0a/2140 m – præmie 125.000 SEK.

Zelov var tidligere i træning hos Marc Bæk-Nielsen i Aalborg.