TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk Hambletonian-håb tændt igen!

af | 2. jul 2016 | Nyheder

Håbet om en hest med dansk tilknytning til start i verdens største travløb, The Hambletonian Stake om en god måned, blev fornyet i nat.

Nede hos Jeanette og Jens Glud Hansen i Tappernøje går den amerikanske følhoppe Windylane Hanover rundt med sit hoppeføl fra i år, der er efter Muscle Hill.

Måske bliver føllet helsøster til en Hambletonian-vinder?

Windylane Hanover.sønnen Dominion Beach  - sigtom red start i The maHbletonian

Windylane Hanover.sønnen Dominion Beach – sigter mod start i The Hambletonian

I hvert fald blev håbet om en start i verdens største travløb, The Hambletonian Stake den 6. august på The Meadowlands atter tændt for Dominion Beach, der er storebroder til føllet i Tappernøje!

Dominion Beach vandt i nat en afdeling af storløbet, Arthur Tompkins Memorial på Tioga Downs (1000 m bane) med en førstepræmie på 19.470 dollars.

Dominion Beach med Marcus Johansson leverede en afslutning efter 1.08.5/400 m og henviste storfavoritten Cufflinks Hanover (Andover Hall) med Matt Kakaley til andenpladsen. Vindertiden 1.11.1.

Det var årets tredje sejr i ni starter for Dominion Beach, der indledte ret sæsonen godt og bl.a. vandt en indledende afdeling til Dexter Cup på Freehold.

Siden har der været grus i maskineriet, men måske var det et vendepunkt vi så i nat!

Dominion Beach har i år tjent 49.360 dollars og har vinderrekord 1.10.7, men har placeret løbet 1.10.1.

Udover hoppeføllet findes der også en helbroder til Dominion Beach i Danmark.

Det er 2-årige Chandon, der ejes af Nordisk Vabene og Morten Staal og er i træning hos Steen Juul.

Chandon træner fint, men forventes ikke til start før til næste år.