TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk duo satte punktum

af | Nyheder

Da Bahrenfeld-banen i Hamburg satte punktum for sæsonen 2018, var det to danske heste, der var først over mål.

Såvel Birger Jørgensen, Kent Friborg som Lillian Uglebjerg havde taget turen til Hamburg for at være med til sæsonafslutningen søndag eftermiddag.

Ingen af dem kom i vindercirklen, men det blev da til to andenplads og flere gode placeringer.

Årets sidste løb i Hamburg vandtes af dansk Run for The Roses (Incredible Hulk) med Kornelius Kluth  i 1.16.2/2200 m foran Børge Mathiesens Rocky Egedal med Birger Jørgensen i 1.15.7/2220 m.

Run for the Roses vinder foran Rocky Egedal.

Run for The Roses, der er opdrættet af Jürgen Hanke, indledte sin løbskarriere hos Steen Juul, men har det mest af tiden været i tysk træning, og den har nu startet 125 gange i karrieren og vundet 15 sejre. Her fik den 1.250 Euro i præmie, mens der var 600 Euro til Rocky Egedal.

Børge Mathiesen og Birger Jørgensen startede også Abby Egedal, der sluttede på en femteplads og tjente 100 Euro i et løb, hvor Lillian Uglebjergs Amber Attack med Kent Friborg var nummer to.

Kent Friborg fik desuden en tredjeplads med A Leth Life samt en fjerdeplads med Orange Whip.