TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk double i monte

af | Nyheder

Moyen Age med Nicole Marsing vandt sin monte-debut sikkert på Jägersro foran Løb på Ellebo med Sabine Gammelgård. Og så var der endvidere sejr til danskfødte Vitality senere på aftenen.

Moyen ge med Nicole Marsin var uden konkurrence i monteløbet.

Moyen Age med Nicole Marsin var uden konkurrence i monteløbet.

9-år gammel fik italiensk-opdrættede  Moyen Age (Daguet Rapide) med Nicole Marsing i sadlen i aftes sin monte-debut, og resultatet kunne ikke være bedre.

Sikker sejr med fem længder i 1.17.1/2160 m for til 30.000 SEK i præmie.

Moyen Age, der trænes af Axel Jacobsen, sejrede siskkert foran Løb på Ellebo med Sabine Gammelgård i 1.8.3/2140 m – præmie 13.500 SEK.

Det blev senere på aftenen til endnu en dansk sejr, da Vitality (Was it a Dream) med Stefan Søderkvist sejrede i 1.15.8a/2140 m.

Det var karrierens første sejr til 5-årige Vitality, der her startede for 20. gang.

Sejren kom bag på spillerne, idet vinderodds var på 24.15.

Vitality indledte sin løbskarriere hos Flemming Jensen, men blev for et lille år siden solgt til sin nuværende ejer, Anders P. Tørnkvist.

Han har startet den i alt 10 gange, og bortset fra første gang, så har Vitality været i præmierækken hver gang.

På moderlinjen har den en afstamning, der forpligter.

Hans moder, Oxford Dilli er efter Ganymede og Hjerter Dilli, der har Another Dilli som moder, og hun er datter af selveste Dilli Hanover!

Tirsdagens program på Jägersro bød på et sprintersprint over 1140 meter og her var Tycoon Conway Hall emd Steen Juul tæt på sejren, men de fangede akkurat ikke Handsome Knight (Scarlet Knight) med Stefan Søderkvist,der sejrede i 1.10.5a/1140 m.

Løbsdagen på Jägersro blev afviklet med kortere intervaller mellem løbene, men konceptet lykkedes ikke helt, da der blev omstart i 1. løb, hvad der kostede 10 minutter på tidsplanen.

Der blev yderligere forsinkelser aftenen igennem og sidste løb startedes 20 minutter efter planlagt tidspunkt.

Omsætningsmæssigt er aftenen svær at sammenligne med f.eks. i fjor, hvor man ikke havde løb samme dag.