TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk dominans på Jägersro

af | 23. jun 2020 | Nyheder

I tirsdagens 3. løb på Jägersro var de fire første heste over mål dansktrænede – og det blev til endnu en dansk sejr i 8. løb.

Det kunne godt betale sig at ”spille dansk” i 3. løb på Jägersro.

De fire første heste over mål var dansktrænede med Bugsy (Jaded) med Ken Ecce som en sikker vinder.

Bugsy med Ken Ecce vinder sikkert foran Date Night

Bugsy var i spids fra start og holdt hele vejen hjem til sejr i 1.15.2a/2140 m – præmie 30.000 SEK, mens Date Night med Flemming Jensen besatte andenpladsen i 1.15.4, Baronessen med Steen Juul tredjepladsen i 1.15.5 og Dandit med Axel Jacobsen fjerdepladsen i 1.15.5.

Kun Henrik Thomsens Urgent Face med Peter Ingves faldt uden for, idet parret blev nummer syv.

Flemming Jensen kom på vinderpladsen med Perfekt Gehör (Muscle Mass) i 1.13.1a/1640 m – præmie 30.000 SEK og Steen Juul opnåede en andenplads med Kolbergs Staro Obrigado i 1.14.3a/2140 m.¨

Steen Juul havde også tophoppen Carna Sensei med til Jägersro.

Carna Sensei har ikke startet siden den 6. juli i fjor, så hendes præstation i 1. løb på en femteplads i 1.13.a/2140 m var fin.