TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk dominans på Åby

af | Nyheder

Halvdelen af fredagens løb på Åby blev vundet af heste trænet af danskere.

Seks ud af programmets 12 løb på Åby Travet fredag blev vundet af heste trænet af danskere – og såvel Flemming Jensen som Knud Mønster og Bo Falsig sad selv i sulkyen, mens Svend Dyhrberg havde allieret sig med Bjørn Goop.

Svend Dyhrberg  træner Twin's Sindy,der vandt Fredagsduellen og i alt 80.000 SEK

Svend Dyhrberg træner Twin’s Sindy,der vandt Fredagsduellen og i alt 80.000 SEK

Flemming Jensen vandt to løb med hhv. Trevi Dilli og Victorious Photo, mens han svigtede med storfavoritten Nancy America (16:10), der for anden gang i karrieren galoperede –  første gang var også i et løb på Åby!

Såvel Trevi Dilli (Andover Hall) som Victorious Photo (SJ’s Photo) har samme moder i Flejur New og er opdrættet af Hans Chr. Sørensen – han ejer fortsat Trevi Dilli, der vandt for fjerde gang i år. Nu i ny rekord 1.13.9a/2140 m – præmie 30.000 SEK.

Victorius Photo, der først er kommet i gang med karrieren i år, vandt sin tredje sejr i seks starter. Sejren kom i et meget tæt opløb med en anden dansk hest, Blue Line (Pearsall Hanover) med Peter Untersteiner – de fik begge noteret 1.15.0a/2140 m – også her var der 30.000 SEK i førstepræmie.

Flemming Jensen startede også Wonderful Ice (Earthquake), der efter tre sejre i træk måtte se sig slået til en sjetteplads, men i ny rekord 1.13.3a/1640 m – præmie 2.700 SEK.

Derimod kørte Flemming Jensen uplaceret med Che Guevara (Blue York Yankee).

Knud Mønster har fortsat Listas Manboy (Pad d’Urzy) i fineste form, og indfriede favoritværdigheden sikkert i 2. løb ved at vinde i 1.12.3a/1640 m – der var 30.000 SEK i præmie.

Knud Mønster havde også Get on Up med til Åby, og besatte en tredjeplads i 1.13.5a/2140 m – præmie 8.500 SEK i løbet, Fredagsduellen. Løbet vandtes af Svend Dyhrberg-trænede Twin’s Sindy (Quite Easy) med Bjørn Goop i 1.13.4a/2140 m – præmie 30.000 SEK

I Fredagsduellen mødtes vinderne i to løb i et race-off, og igen kunne Bjørn Goop køre først over stregen med Twin’s Sindy i 1.14.6a/1640 m – præmie 50.000 SEK.

Bo Falsig har ikke haft nogen dans på roser i år.

Stalden har været ramt af sygdom, men nu ser det ud til at hestene er begyndt at fungere bedre.

Bo Falsig startede fire heste og han vandt med Helena Klipp (Explosive Matter)i 1.15.0a/2140 m – præmie 30.000 SEK, samt fik desuden to tredjepladser med hhv. Pay the Winner og Power M M, mens Fourteen Karat med Christian Nissen blev nummer fire.

Lunden-amatøren Christian Nissen havde fået turen bag Fourteen Karats i finalen i Summer Meetings Talents, hvor Skive-amatøren Rolf Jørgensen kørte Sandbjørns Revenue, der blev nummer fem.

Sabina Gammelgård sendte Hôwings Sydsturm til start i løbet med Marika Eriksson i sulkyen, og parret blev nummer to i 1.14.6a/2140 m – præmie 25.000 SEK.