Anders Pedersen-trænede Ideaal med Åsbjörn Tengsareid vandt lørdagens hovedløb foran Ole G. Nielsens Gangman Style K med Jeppe Juel.

Thai Tanics Æresløp på den norske bane, Klosterskogen (800 m) endte i en stor dansk succes med de to dansktrænede deltagere på de første pladser.
Anders Pedersen-trænede Ideaal (Make it Happen) med Åsbjörn Tengsareid, der undervejs sad med helt fremme – en overgang var den førende, men slap til toptillægshesten Dreambuilder med Frode Hamre – kunne via open stretch gå frem til sikker sejr i 1.18.1/2940 m og vandt dermed førstepræmien på 100.000 NOK.
Ole G. Nielsen-trænede Gangman Style K med Jeppe Juel sad langt nede undervejs, med forbedrede sig gradvist – efter en galop halvvejs i løbet kørte Jeppe Juel frem og kom til at sidde i dødens.
Gangman Style K kunne ikke blande sig i kampen om sejren, men stred tappert ned gennem opløbet, og da Dreambuilder tabte travet og faldt i pasgang og slog over i galop og så gik andenpræmien på 50.000 Nok til Gangman Style K.
Ole G. og Jeppe Juel havde også Eldon Neergaard til start, men den kom aldrig ind i afgørelsen i et sprinterløb, hvor der blev lagt ud i 1.08-tempo fra start.
Eldon Neergaard sluttede uplaceret.
