TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk dobbelt-sejr i Berlin

af | 1. apr 2017 | Nyheder

På Karlshorst-banen i Berlin var der ikke færre end fem danskfødte hopper til start i 5. løb, og to af dem gjorde op om sejren.

Efter to sejre i sine tre seneste starter var Anne Vibe (Brandy dei Fiori) med Dennis Spangenberg favorit til 1,30 i odds, og parret var da også godt med fremme undervejs.

Ind i opløbet sendte Spangenberg Anne Vibe i angreb og parret så ud til at gå mod den ventede sejr.

Helt ude i banen sluttede sæsondebuterende Anna Simoni (Going Kronos) med Manfred Zwiener imidlertid stærkt af, og den kunne vinde sikkert foran Anne Vibe.

Da løbene var PMU-løb var førstepræmien på 1.550 Euro – eller 11.500 kroner.

Der var 750 Euro – 5.500 kroner til Anna Vibe.

De øvrige danske hopper i dette løb var Aniceride, Venus Simoni og Vivian Ward, men da den endelige resultatliste endnu ikke foreligger kendes deres placeringer ikke.